Inspiration og teknik.
Jeg er autodidakt billedkunstner, og siden jeg var barn, har jeg udtrykt mig med farver og blyanter. Simpelthen fordi jeg ikke kunne lade være.
Jeg begyndte at male akvareller i 2000, hvor jeg efter en ferie på Christiansø blev inspireret af farver, lys og stemninger. Disse stemninger blev også overført til papiret med kul og tusch.
Jeg har siden arbejdet med og udforsket flere andre metoder og inspirationskilder, og i øjeblikket arbejder jeg med akryl på lærred.
Motiverne er såvel strengt figurative som abstrakte – fordi jeg har behov for at udtrykke mig på begge måder.
Se mere på min hjemmeside www.lis-livornese.dk