Lej en boks

Mangler du/I en værkstedsplads, et mødested eller et udstillingssted, så lej en boks hos Manifest - Den Levende Kunst. Se mere under fotoet.

Manifest – Den Levende Kunst er beliggende i smukke omgivelser på Midtsjælland. Adressen er Tornbjergvej 19, Viby Sj. 

Galleriet er beliggende i staldbygningen til et agerlandbrug. Det er indrettet som en kombination af galleri og værksteder. Hvert værksted råder over sin egen boks, hvor det samtidig er muligt at udstille nogle af egne kunstværker, og de besøgende har mulighed for både at se kunstnerne arbejde i deres værksteder samt at besøge boksene og se de udstillede kunstgenstande. Hvis du/I sælger kunst, der er udstillet i galleriet, skal I betale 10 procent i provision. 

Der er mulighed for at leje bokse i forskellige størrelser. De mindste bokse på 10 kvadratmeter. Der er desuden bokse på 20 kvadratmeter og to større bokse, som det også snart bliver muligt at leje. Lejen for bokse på 10 kvadratmeter er 600 kr. pr. måned. Det koster 1.200 kr. pr. måned at leje boksene på 20 kvadratmeter. Spørg om prisen på lejen på de to største bokse. 

Udover den månedlige leje skal du/I som lejer af en boks betale 100 kr./måned til fælleskassen. Beløbet går til f.eks. indkøb af kaffe, te, toiletpapir, opvaskemiddel m.m. 

Du/I bestemmer selv, hvordan du/I indretter jeres egen boks. I kan komme og gå, som I vil, da I får udleveret en nøgle. 

Hvis du/I er interesseret i yderligere oplysninger eller er interesseret i at leje en boks, skal du/I kontakte Bente Gammelgaard, som er ejer af Manifest, på tlf. 20 16 76 05 eller skriv dit navn og din mail samt en besked nedenunder. 

Du/I er selvfølgelig også velkommen til at besøge Manifest for at se og høre mere. Manifest har åbent onsdage kl. 16-20 samt fredage, lørdage og søndage kl. 12-17.